NORDCHILE - Jul i San Pedro de Atacama

Vi er så langt bagud med vores blog efterhånden at jeg er nødt til at lave en hurtig gennemgang af vores foreløbige rejse i Chile. Vi ville have troet at det var i Chile vi ville have de færreste tekniske problemer, men utroligt nok selv om man måske vil betegne Peru og Bolivia som fattige ulande så havde vi internetforbindelse alle steder i de to lande hvorimod vi her i det civiliserede Chile ikke har haft wifi i de sidste 14 dage hvilket betyder at vi ikke kan læse vores mails, søge informationer om det vi vil se eller bestille overnatning, skrive vores blog...! Lidt af en katastrofe for os.

Nok om det. Vi kom til Chile lige før jul. Første stop : San Pedro de Atacama, en oasis midt i verdens tørreste ørken, Atacama. Det siges at det nogle steder ikke har regnet i

En varm og støvet gade i San Pedro.

80 år. Gaderne i byen er ikke asfalterede og af sand og det var meget varmt. Men selv

om San Pedro ligger meget isoleret er det et af de steder i Chile hvor der er flest turister måske på grund af de mange udflugter man kan gøre derfra og landskaberne i Andesbjergene som ligger tæt på og som minder meget om de steder vi lige havde oplevet i det sydlige Bolivia.
Eftersom vi ikke havde lyst at se de samme ting igen besluttede vi at bruge dagene på at slappe af, lave lektier og fejre jul på hotellets restaurant hvilket i øvrigt var rigtig hyggeligt. Drengene fik en kuglepen hver i julegave men det blev der ikke

brokket over. Vi lejede også cykler to gange for at se blandt andet "månedalen". Det blev til en 35 km lang cykeltur i næsten 40 graders varme uden så meget som en eneste lille skyggeplet. Det var en virkelig hård dag for os alle og for første gang kunne vi ikke lade være med at tænke at vi måske havde været lidt ubetænksomme forældre. Men vores efterhånden hårdhudede drenge klarede det og vi var jo også så søde at bære madpakkerne og de 8 liter vand!
En morgen tog vi dog en arrangeret ekskursion til nogle gejsere i over 4000 meters højde hvor Maxime nåede at kaste op 3 gange på turen derop, måske på grund af den hurtige opstigning, de mange hårnålesving og træthed. I modsætning til Bolivia hvor man kan gå tæt på alle gejserne, var der nogle steder her bygget små mure og lavet stier af sten for at undgå ulykker. Et sted var der endda en vagt.

Men det skal også siges at flere turister var faldet i de kogende mudderbade, med sørgelig udgang til folge, i et forsøg på at lave de bedste selfies eller var blevet tredjegradsforbrændt af det skoldhede vand der sprøjter op af gejserne. Så der var en grund til at man skulle passe på. Efter et udendørs morgenmåltid i temperaturer omkring frysepunktet hoppede Victor og Benoît i de varme bade mens vi nød morgensolen. Er livet ikke skønt?
(Husk at kigge billeder på Benoîts side også.)