Cusco

Vi har haft 4 dage i Cusco. Det kunne jeg skrive side op og side ned om. Men her er de første indtryk blandt andet også drengenes : Naaj hvor er der mange elektriske ledninger som hænger over det hele i gaderne (Maxime), der løber hunde rundt overalt, der er kun gamle biler som oser helt vildt, affald som flyder alle vegne, mange gadehandlere, næsten alle biler fungerer som taxier, hustage af blik, ingen sikkerhedsseler på bilernes bagsæder, man må ikke komme toiletpapir i toiletteterne...

Cusco er en flot by i selve centrum med fantastiske bygninger, flotte kirker, arkader så man kan gå i skyggen, sjove altaner i træ, små gyder og især damer i flot traditionelt tøj. Benoît har allerede taget et hav af billeder. Vi boede 10 minutter i taxa fra selve den gamle bykerne og der så anderledes ud: faldefærdige bygninger, affald i gaderne (selve centrum bliver holdt fint for turisterne). Men man vænner sig hurtigt til alt. 

Le marché de San Pedro, Cusco.

Drengene virker egentlig ikke chokerede men måske lidt utrygge en gang imellem. For eksempel spiste vi frokost på et marked en dag. Det er sjovt. Man sidder bænket i gangene, der er meget larm og mennesker, beskidt, anderledes mad og dårlig hygiejne! Der var Maxime ikke meget for at spise, sagde at han havde det dårligt, han sad ved siden af en peruviansk dreng som guffede løs med fingrene.

Men bagefter gik vi hen i en anden allée hvor piger på lang række solgte friskpresset juice. Man kunne vælge hvilke frugter man ville have: æble, appelsin, ananas, papaya, kiwi, mango, passionsfrugt... og saa blender de det foran en. Det var lige noget Maxime kunne bruge og så fik han det hurtigt godt igen.

Hvad fik vi så set? Katedralen, andre kirker, flere museer om inkaerne og conquistadorerne. Om tirsdagen var vi på en bustur for at få et indtryk af byen som ikke er særlig stor, ikke den gamle bydel ihvertfald så man kan nemt gå rundt. Torsdag gik vi en tur op til en inkaruin som hedder Sacsayhuaman. Man går op igennem et rigtigt hyggeligt kvarter med smalle gyder med brosten som hedder San Blas og kommer udenfor byen, op i frisk luft! I kan nok forestille jer hvor vi stønnede, måtte stoppe op et par enkelte gange og puste, hjertet galoperer afsted og man føler indimellem at det trykker lidt i hovedet som en kommende hovedpine. Drengene er faktisk mindst berørt og løber afsted men bliver dog også forpustede selv om de helst lader som ingenting.

Der er sikkert masser andet at fortælle men vi er allerede taget videre til den hellige dal mod Macchu Picchu!