PATAGONIEN - Fra Puerto Montt til Puerto Natales og Punta Arenas

Efter 4 dage på Chiloe tog vi færgen tilbage til fastlandet til Puerto Montt, en virkelig kedelig by hvor vi afleverede bilen som vi havde haft en hel måned. Herfra skulle vi med skib videre til Puerto Natales cirka 2000 km længere sydpå, en tur på 4 dage og 3 nætter. Det blev lidt af en oplevelse! Desværre var skibet blevet 1 dag forsinket på grund af dårligt vejr i Puerto Natales hvilket vi allerede havde fået besked om pr mail et par dage tidligere så det endte med at vi havde en ekstra dag i Puerto Montt i et rædsomt hostal (bed and breakfast) i en by hvor der virkelig ingenting var at lave.

Alligevel oprandt hurtigt den længe ventede dag hvor vi kunne checke ind på skibet som vi havde bestilt en og en halv måned tidligere for at få plads i de billigste kahytter. Vi kom om bord klokken 8 om aftenen men det endte med at færgen først sejlede klokken halv fire næste morgen - der sov vi alle gladeligt i vores senge - fordi de havde været nødt til at flytte om på nogle lastbiler og hvad ved jeg for at fordele vægten på skibet rigtigt, fik vi at vide næste morgen.

Hver dag var der morgenmad klokken halv ni, frokost mellem 12.30 og 13.30 og aftensmad mellem 19.30 og 20.30 hvor vi var i to hold for at der var plads til os alle. Der var cirka 100 turister fra mange lande: Tyskland, Frankrig, Schweiz, Italien, en svensker, Australien, Canada,  USA... Mellem måltiderne vandrede vi rundt, snakkede, lavede lektier, spillede kort, stod og holdt udkig på dækkene med delfiner, fugle, hvaler, søløver, var til informationsmøde og foredrag om dyrelivet i de områder vi skulle igennem... Ren afslapning!

Den første dag sejlede vi ned igennem nogle ret brede fjorde. Der var ikke så meget at se. Om aftenen fik vi at vide hvilken vej kaptajnen havde valgt og at vi skulle forberede os på at der ville blive høj søgang. Ved midnatstid skulle vi komme ud i Stillehavet og det ville vare omkring 12 timer før vi igen kunne sejle ind i en bugt og ind i fjordene igen.

Jeg vågnede omkring midnat og undrede mig over hvor stille der var. To timer senere vågnede jeg igen og så sov jeg ikke mere den nat. Og det var der ikke nogen på skibet der gjorde! Det vuggede helt vildt og hvert 6 vug kom der et brag når bølgerne ramte skibets  skrog. Victor vågnede også, vi sov i samme kahyt mens Benoît og Maxime delte kahyt ved siden af. Det lykkedes os at slumre lidt hen et par få timer. Benoît fortalte mig næste morgen at han troede vores sidste time var kommet. Victor var dårlig så vi blev liggende i vores senge mens Benoît og Maxime gik ned og spiste morgenmad hvor en mand blev kastet ned af stolen og bakken med hans mad røg på gulvet. Maxime fik yoghurt ud over det hele fordi den ruschede ned af bordet. Victor kastede op et par gange. Klokken blev 16 før vi endelig kom ind i fjorden igen og der blev stille og vi fik appetiten tilbage.

Den tredje dag sejlede vi igennem nogle fantastiske områder inde i fjordene fyldt med små øer, søløver og fugle. Delfiner fik vi også set. Vi var virkelig heldige med vejret selv om vi også fik lidt regn men det var ingenting i forhold til de 7 meter regn der falder om året i de egne! Vi fik også oplevet de helt ekstreme vinde der kan komme op på 180 km i timen. De er så kraftige at de vælter biler og busser og river bildørene af. Vi måtte holde fast i skibsrælingen og i Maximes arm så han ikke risikerede at flyve væk!

Først på aftenen sejlede vi ind i havnen i Puerto Natales hvor vi blev i et par dage for at forberede vores videre rejse. Den lille by ligger i fantastiske omgivelser ud til bugten hvor der er sorthalsede svaner og masser af andre andefugle med udsigt til snedækkede bjerge. Det er en virkelig hyggelig by med mange turister selv om den ligger så sydligt.  Årsagen er at det er herfra man tager til Chiles mest kendte nationalpark, Torres del Paine hvor der er nogle fantastiske vandreture.

For at undgå februars horder af chilenske turister havde vi planlagt først at tage længere sydpå til Punta Arenas, kun 3 timer med bus og herfra til Tierra del Fuego, Terre de feu, heraf navnet på vores blog. Hvorfor den hedder sådan er en meget lang historie som jeg vil forsøge at gøre meget kort. Franskmændene er fuldstændig besatte af ideen om at skulle til Tierra del Fuego på grund af et meget kendt fjernsynsprogram som hedder Ushuaia som er en by i Argentina der er blevet udråbt til at være den sydligste by på alle kontinenterne. Dette passer overhovedet ikke for lidt sydligere på den chilenske side af grænsen ligger Puerto Williams som faktisk er den sidste by inden Antarktis!

I Punta Arenas tog vi på to ture. Den første gik til en lille ø, Isla de Magdalena hvor en stor koloni af pingviner hvert år fra oktober til april kommer for at yngle. Der er omkring 58.000 par, plus de unge fugle plus babyerne hvilket kommer op på næsten 200.000 pingviner. Det er virkelig mange! Man går rundt på øen af en sti mens det bliver overvåget at ingen rører dyrene eller på anden måde forstyrrer dem.

Dagen efter afhentede vi endnu en gang en bil som vi havde lejet og kørte en tur til Fort Bulnes, det første sted chilenerne bosatte sig i Patagonien i 1843 for at kræve retten til området inden englænderne eller franskmændene kunne finde på at gøre det. Et virkelig flot sted hvor klimaet var så barskt at det var umuligt at overleve hvorfor de efter fem år flyttede mod nord og grundlagde Punta Arenas.

Dagen efter stod vi op klokken halv fire om morgenen utroligt nok uden alt for meget brokkeri fra drengene. Vi skulle nemlig på hval tur! Det blev nok en af de mest uforglemmelige dage på hele vores rejse. Fantastisk solskinsvejr hvilket aldrig sker i de egne. Hvordan kan vi være så heldige! Vi sejlede mindst 4 timer ud til en nationalpark i fjordene hvor guiden udpegede søløver som solbadede på klipperne, pingviner i vandet og endelig det vi alle ventede på : hvaler! Alle væltede over i skibets ene side udstyret med alverdens kameraer. Vi sejlede tættere på, ventede på at de skulle komme op og trække vejret igen. Pludselig dukkede de op tæt på båden. Tre hvaler, den ene en unge. De glider langsomt igennem vandet, pusten luft ud med en høj lyd som jeg aldrig vil glemme. Magisk. Benoît fotograferede. Shit, apparatets hukommelse var fyldt, umuligt at lave en film. Vi havde forberedt os på alt andet end lige det. Jeg måtte styrte ned i kahytten for at hente tabletten i tasken. Heldigvis var vi heldige. Så hvaler 3 gange. Sejlede også hen for at foden af en fantastisk gletcher, hørte lyden af is der brækker af og styrter i havet. På vej tilbage til havnen solbadede vi på dækket, Maxime faldt i søvn liggende i solen på det hårde dæk. I bussen på vej til Punta Arenas var det Viktors tur til at snorke. En hård dag men fuldstændig vidunderlig, selv drengene kommenterede hvor heldige de er at være på rejse og opleve hvor fantastisk det er at se hvaler i de aller sydligste områder på jordkloden. Dejligt at høre at de også sætter pris på vores oplevelser.