Puno og Uros øerne.

Næste bustur på 6 timer gik fra Arequipa til Puno. Nu var det Maximes tur til at være syg igen, denne gang med høj feber i bussen, bestemt ikke sjovt. Højt oppe var vi også hvilket ikke gjorde det bedre.
På turen havde Victor et uheldigt møde med en lama. Benoît ville have et billede af Victor ved siden af lamaen, men lige så snart Victor kom hen til den, vendte den sig mod ham og spyttede på ham. Stakkels Victor som oven i købet elsker Tintin og Kaptajn Haddock for hvem det samme sker (billede på Victors side).
Puno, ved Titicaca søen ligger i 3800 meters højde. Der er ikke meget ved den by. Der er en hovedgade som Victor og jeg gik tynd hver gang vi hentede ris til Maxime og Benoît som stadig var syge, begge med diarre. Ellers fik Victor og jeg lavet lektier.

Uros Ø.

Salg af håndværk på Uros.

Efter et par dage gik det heldigvis bedre og vi kunne tage en tur til Uros øerne. Det er virkelig turistet, men det var bare dejligt at komme lidt ud. En fin sejltur på søen, vejret var skønt. Uros øerne er bygget af de siv der gror i søen. Vi blev sejlet ud til en ø hvor vi blev inviteret ind i en dames "hus" eller snarere hytte. Heldigvis kan Benoît godt spansk så han kunne spørge om en masse og damen indrømmede at uden indtægterne fra turisterne ville de ikke kunne bo der længere. Hendes 3 børn var flyttet til Puno for at læse og ville ikke tilbage og bo på øerne.

Vores ophold i Puno blev forlænget med en dag på grund af demonstrationer mod prisstigninger på vandet så trafikken i hele byen var paralyseret, men endelig efter 5 dage tog vi en bus mod Copacabana i Bolivia.
Farvel Peru!